tirsdag den 15. november 2016

Venskabsdyst mod Sorø

Det er blevet tid til den årlige venskabsdyst mod Sorø, hvor vi skal fiske i Sorø søerne.

Et imponerede fremmøde fra Ishøj, med hele tre mand til at forsvare klubbens ære: Steffen, Lars Erik og jeg selv. Klokken er 6:30 søndag morgen, da vi mødes i Sorøs klubhus. Peter  har morgenmad, kaffe og det hele klar.

Lars Erik vil fiske alene, mens Steffen og jeg tager en båd sammen. Alle vælger at fiske på Tuel sø og der bliver trukket lod om bådene.

Bådene bliver gjort klar
Fiskeriet er dagen igennem rigtig svært. Vores båd mister en flot gedde i starten af turen og det bliver desværre kun til en enkelt gedde i løbet af dagen. Lars Erik tager to gedder tidlig på turen og det bliver desværre også dagens resultat for hans båd.

Fiskeriet er i gang
Hos Sorø bådene kører det lidt bedre og de får udover gedder også fanget nogle sandart og aborre.

Vi slutter dagens fiskeri kl. 14:00. Efter at have pakket alt grejet over i bilen går turen tilbage til Sorøs klubhus, hvor Peter igen har været i køkkenet og lavet gryderet med ris til frokost.

Dagens største gedde på 3,75 kg
Vi har fået store klø af Sorø og selvom vi fangede dagens største gedde gav det desværre ingen præmie. Vi har lært en del om fiskeriet i Tuel sø til næste gang, så der kommer vi bedre forberedt.

Tak til Sorø for et godt arrangement, vi ses til foråret i Ishøj.

Knæk og bræk
/Rasmus