fredag den 9. september 2016

Aftentur til Stege

Jesper og jeg tager er på vej til Stege Nor for at fiske et par timer inden de bliver mørkt. Der er godt med vand i båden og jeg går i gang med at tømme den mens Jesper finder noget aftensmad til os.

Der er en gedde oppe at vende ikke langt fra båden, så vi tager et par kast inden vi sejer ud til dagens første spot.

Fiskeriet starter lidt sløvt, men efter vi har drevet lidt ned gennem Noret begynder der at ske noget. Jeg fisker med en Real Eel jeg har fået af Jesper og der går ikke længe før der er hug, men desværre vinder gedden. Det er i midlertidig Jesper der får først gedde i båden og for den sags skyld også dagens anden gedde.

Real Eel og Alien Eel er det der virker på dagen
Vi ligger på lidt lavere vand nu og der er godt med fisk. De er ikke så store og de er svære at kroge, men vi får da en del gedder.
Endnu en flot brakvandsgedde
Aftens resultat bliver 10 gedder og mindst 20 yderligere hug, så der skal arbejdes lidt med en ændret krogopsætning, så vi forhåbentligt kan kroge nogle flere gedder næste gang.

Jesper med dagens største på 5,25 kg
Knæk og bræk
/Rasmus

søndag den 4. september 2016

Makreltur på Øresund

Ishøj Sportsfiskerklubs makreltur er fuldt booket. Der meldinger om gode fangster og stemningen er i top da vi sejler ud fra Helsingør med Fyrholm.

Afgang fra Helsingør
Første stop er ikke langt fra havnen. Der bliver landet en del hornfisk, men der kommer også nogle makreller i båden. Makrellerne står dybt og er ikke så lette at lokke.


Dagens første makrel
Vi tager endnu et kort stop, inden turen går videre mod Hven. Da Lars har fundet et godt stop, får vi ordentlig gang i de store mænger medbragt rubby dubby. Det får for alvor gang i makrellerne og efterhånden som rubby dubby'en begynder at spredes går de helt oppe ved overfladen og man kan se når de tager agnen. 

Fiskeriet er helt i top og timerne flyver afsted, mens der bliver landet stribevis af flotte makreller. Fiskeriet har været så godt hele formiddagen, at flere har svært ved at komme rigtig igang igen efter frokosten.

Det gode fiskeri forsætter og der bliver landet flere flotte og store fiske, med de største omkring 900 g. Først da vi begynder at løbe tør for rubby bubby bliver der længere mellem makrellerne.

På vej mod havn bliver der dagens fangster talt sammen og der er fanget et sted imellem 800 og 900 makreller. Det er jo imponerende, specielt når man tænker på at der ikke er blevet fisket for fuld kraft efter frokost.


Stor fangst = stort rensningsarbejde
Jeg tror de fleste af os har lært en del om makrelfiskeriet idag, som vi kan bruge næste gang der skal fiskes makreller.

Vi oplevede idag makrelfiskeriet fra sin bedste side og jeg tror det er en tur de fleste vil huske længe efter.

En stor tak til Dyv og Flemming der har lagt et stort arbejde i at lave rubby dubby til turen.

Knæk og bræk
/Rasmus