onsdag den 22. marts 2017

Karpetur til Frankrig

I efteråret var jeg sammen med 21 andre håbefulde karpefiskere en tur i Frankrig for at prøve kræfter med Gigantica og Roadlake.

Selv skulle jeg fiske The Birches i Roadlake (http://www.road.gigantica-carp.com).

The Birches
Der blev fanget flere rigtig store og flotter karper, men desværre havde jeg ikke heldet med mig og måtte ligesom en del andre tage hjem med en nulbon.

Afslapning i det gode vejr
Det var sjovt at komme til udlandet og prøve kræfter med karpefiskeriet. Næste gang håber jeg dog på at få en karpe eller to på krogen.


Fantastisk efterår
 
Knæk og bræk
/Rasmus

mandag den 20. marts 2017

Havørredtur

I sidste uge havde jeg den ene af mine piger med i åen for at fiske havørred. Fiskeriet var ikke nemt, men i sidste forsøg, inden vi skal pakke sammen, får hun kroget en fin havørred. Efter en god fight kan jeg nette den for hende.

2,23 kg havørred
Det var en meget stolt pige jeg havde med hjem.

Knæk og bræk
/Rasmus

mandag den 13. marts 2017

Fyraftenstur i åen

For et par dage siden havde jeg tidligt fri og tog en fyraftenstur i åen. Der stod rimter på menuen.

Efter omkring et kvarters fiskeri er der interesse for min agn, men desværre får jeg ikke kroget fisken ordenligt. Jeg fisker videre på det samme spot og kort tid efter hugger fisken igen og denne gang er den ordentlig kroget. Det virker som om at det er en god størrelse rimte. Da den kommer tættere på kan jeg se at det en fin havørred på omkring 2 kg. Den bliver genudsat og jeg beslutter at skifte til et nyt spot.

Der er desværre ikke gang i rimterne i dag. Pludselig får jeg et godt hug og denne gang er der ikke tvivl om at det er en havørred der er på krogen og tilmed en stor en af slagsen. Det er en god fight på rimtegrejet. Havørreden kommer en tur på vægten, der siger 3,90 kg.


Dagens største havørred på 3,90 kg

Jeg fisker videre og får yderligere en mindre havørred, inden jeg pakker sammen.

Dejlig dag ved åen. Næste gang skal der nogle rimter på krogen.

Knæk og bræk
/Rasmus