fredag den 9. september 2016

Aftentur til Stege

Jesper og jeg tager er på vej til Stege Nor for at fiske et par timer inden de bliver mørkt. Der er godt med vand i båden og jeg går i gang med at tømme den mens Jesper finder noget aftensmad til os.

Der er en gedde oppe at vende ikke langt fra båden, så vi tager et par kast inden vi sejer ud til dagens første spot.

Fiskeriet starter lidt sløvt, men efter vi har drevet lidt ned gennem Noret begynder der at ske noget. Jeg fisker med en Real Eel jeg har fået af Jesper og der går ikke længe før der er hug, men desværre vinder gedden. Det er i midlertidig Jesper der får først gedde i båden og for den sags skyld også dagens anden gedde.

Real Eel og Alien Eel er det der virker på dagen
Vi ligger på lidt lavere vand nu og der er godt med fisk. De er ikke så store og de er svære at kroge, men vi får da en del gedder.
Endnu en flot brakvandsgedde
Aftens resultat bliver 10 gedder og mindst 20 yderligere hug, så der skal arbejdes lidt med en ændret krogopsætning, så vi forhåbentligt kan kroge nogle flere gedder næste gang.

Jesper med dagens største på 5,25 kg
Knæk og bræk
/Rasmus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar