onsdag den 22. marts 2017

Karpetur til Frankrig

I efteråret var jeg sammen med 21 andre håbefulde karpefiskere en tur i Frankrig for at prøve kræfter med Gigantica og Roadlake.

Selv skulle jeg fiske The Birches i Roadlake (http://www.road.gigantica-carp.com).

The Birches
Der blev fanget flere rigtig store og flotter karper, men desværre havde jeg ikke heldet med mig og måtte ligesom en del andre tage hjem med en nulbon.

Afslapning i det gode vejr
Det var sjovt at komme til udlandet og prøve kræfter med karpefiskeriet. Næste gang håber jeg dog på at få en karpe eller to på krogen.


Fantastisk efterår
 
Knæk og bræk
/Rasmus

mandag den 20. marts 2017

Havørredtur

I sidste uge havde jeg den ene af mine piger med i åen for at fiske havørred. Fiskeriet var ikke nemt, men i sidste forsøg, inden vi skal pakke sammen, får hun kroget en fin havørred. Efter en god fight kan jeg nette den for hende.

2,23 kg havørred
Det var en meget stolt pige jeg havde med hjem.

Knæk og bræk
/Rasmus

mandag den 13. marts 2017

Fyraftenstur i åen

For et par dage siden havde jeg tidligt fri og tog en fyraftenstur i åen. Der stod rimter på menuen.

Efter omkring et kvarters fiskeri er der interesse for min agn, men desværre får jeg ikke kroget fisken ordenligt. Jeg fisker videre på det samme spot og kort tid efter hugger fisken igen og denne gang er den ordentlig kroget. Det virker som om at det er en god størrelse rimte. Da den kommer tættere på kan jeg se at det en fin havørred på omkring 2 kg. Den bliver genudsat og jeg beslutter at skifte til et nyt spot.

Der er desværre ikke gang i rimterne i dag. Pludselig får jeg et godt hug og denne gang er der ikke tvivl om at det er en havørred der er på krogen og tilmed en stor en af slagsen. Det er en god fight på rimtegrejet. Havørreden kommer en tur på vægten, der siger 3,90 kg.


Dagens største havørred på 3,90 kg

Jeg fisker videre og får yderligere en mindre havørred, inden jeg pakker sammen.

Dejlig dag ved åen. Næste gang skal der nogle rimter på krogen.

Knæk og bræk
/Rasmus

tirsdag den 31. januar 2017

Buletur efter torsk

Klokken er 6 da jeg samler Lars op på vej mod Helsingør. Vejret ser ud til at være perfekt til en buletur efter torsk på Øresund.

Vi er i ankommet i god tid, så der er god tid til både at klargøre fiskegrejet og snakke med de andre.

Forventningsfulde lystfiskere
Der er et ok fiskeri dagen igennem.

Torsk

Fantastisk dag på sundet. Det er blevet til 30 torsk til os seks lystfiskere (de lovpligtige 5 torsk pr. næse). Den største blandt os seks, er Flemmings torsk på 4.20 kg. Den størst torsk på båden denne dag er på omkring 7 kg.

Super hyggelig klubtur, men desværre uden nogen af de helst store torsk.

Knæk og bræk
/Rasmus

mandag den 2. januar 2017

Nytårstur

Det er 1. januar og et nyt fiskeår ligger for fødderne, klart til at blive taget i brug.

Klokken er omkring 7:30 da jeg parkerer ved klubhuset. Dan, Lars, Steen og undertegnede skal prøve kræfter med nogle nytårsaborrer.
Undertegnede med dagens største på 1,230 kg
Det starter godt da Dan tager dagens første aborre i første kast. Herefter bliver det svært, rigtig svært, og vi må virkelig kæmpe for at få nogle aborrer på krogen.
Dan med en flot aborre
Heldigvis lykkes det i løbet af dagen at fange nogle rigtig flotte fisk. Humøret er højt og snakken går lystigt mens vi fisker.

Steen med en af de mærkede aborrer
Tusind tak for en dejlig dag ved vandet.

Knæk og bræk
/Rasmus

tirsdag den 15. november 2016

Venskabsdyst mod Sorø

Det er blevet tid til den årlige venskabsdyst mod Sorø, hvor vi skal fiske i Sorø søerne.

Et imponerede fremmøde fra Ishøj, med hele tre mand til at forsvare klubbens ære: Steffen, Lars Erik og jeg selv. Klokken er 6:30 søndag morgen, da vi mødes i Sorøs klubhus. Peter  har morgenmad, kaffe og det hele klar.

Lars Erik vil fiske alene, mens Steffen og jeg tager en båd sammen. Alle vælger at fiske på Tuel sø og der bliver trukket lod om bådene.

Bådene bliver gjort klar
Fiskeriet er dagen igennem rigtig svært. Vores båd mister en flot gedde i starten af turen og det bliver desværre kun til en enkelt gedde i løbet af dagen. Lars Erik tager to gedder tidlig på turen og det bliver desværre også dagens resultat for hans båd.

Fiskeriet er i gang
Hos Sorø bådene kører det lidt bedre og de får udover gedder også fanget nogle sandart og aborre.

Vi slutter dagens fiskeri kl. 14:00. Efter at have pakket alt grejet over i bilen går turen tilbage til Sorøs klubhus, hvor Peter igen har været i køkkenet og lavet gryderet med ris til frokost.

Dagens største gedde på 3,75 kg
Vi har fået store klø af Sorø og selvom vi fangede dagens største gedde gav det desværre ingen præmie. Vi har lært en del om fiskeriet i Tuel sø til næste gang, så der kommer vi bedre forberedt.

Tak til Sorø for et godt arrangement, vi ses til foråret i Ishøj.

Knæk og bræk
/Rasmus

fredag den 9. september 2016

Aftentur til Stege

Jesper og jeg tager er på vej til Stege Nor for at fiske et par timer inden de bliver mørkt. Der er godt med vand i båden og jeg går i gang med at tømme den mens Jesper finder noget aftensmad til os.

Der er en gedde oppe at vende ikke langt fra båden, så vi tager et par kast inden vi sejer ud til dagens første spot.

Fiskeriet starter lidt sløvt, men efter vi har drevet lidt ned gennem Noret begynder der at ske noget. Jeg fisker med en Real Eel jeg har fået af Jesper og der går ikke længe før der er hug, men desværre vinder gedden. Det er i midlertidig Jesper der får først gedde i båden og for den sags skyld også dagens anden gedde.

Real Eel og Alien Eel er det der virker på dagen
Vi ligger på lidt lavere vand nu og der er godt med fisk. De er ikke så store og de er svære at kroge, men vi får da en del gedder.
Endnu en flot brakvandsgedde
Aftens resultat bliver 10 gedder og mindst 20 yderligere hug, så der skal arbejdes lidt med en ændret krogopsætning, så vi forhåbentligt kan kroge nogle flere gedder næste gang.

Jesper med dagens største på 5,25 kg
Knæk og bræk
/Rasmus