torsdag den 31. marts 2016

Sidste dag inden fredningen

Det er sidste dag inden (gedde) fredningen og jeg mødes med Jesper kl. 5:30, hvorefter vi kører op mod søen. Første stop på vejen er dog bageren.

Det er Jespers debut på søen og vi håber begge det bliver en dag med store fisk. Vejret er fint og vi kommer hurtigt i gang med at fiske.

Første fisk i båden tilfalder Jesper, der efter en meget kort fight lander en mindre gedde.
Dagens første gedde
Senere på morgenen plasker den ene af mine shads pludselig rundt i overfladen ude bag den ene paravane og bag ved den en større gedde. Det ser ud til at gedde hugger på shad'en og jeg giver modhug, men desværre ingen gevinst og gedden forsvinder igen. Det er ikke mange tilbud vi får så det er surt at misse chancen for en god fisk.

Ikke længe efter har Jesper hug og igen er det en mindre gedde. Da vi får gedden op i båden kan vi se at den har tydelige gamle ar på begge sider. Fisken bliver ligesom den forgående, nænsom genudsat.
Gedde med gamle ar
Det blæser op i løbet af formiddagen og først på eftermiddagen gynger det lidt derude, men ikke mere end at det stadig er forsvarligt at være på vandet.

Vi fisker nogen tid endnu, men desværre uden held og selv med hjælp fra ekkoloddet er det svært at finde fisk.

Det bliver ved de 2 gedder og en rigtig hyggelig tur.

Knæk og bræk
/Rasmus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar